Reglerne om returnering til hjemlandet og anvendelsen af cabotage-kvoter i internationale kombinerede transporter bør suspenderes.
Sådan lyder budskabet nu fra brancheorganisationen Danske Speditører, der på baggrund af aktuelle geopolitiske kriser, brændstofprisernes himmelflugt og den massive chaufførmangel i et brev via den europæiske søsterorganisation Clecat opfordrer transportkommissær Adina-Ioana Valean til midlertidigt at suspendere disse bestemmelser. Gerne permanent – men som minimum indtil omstændighederne forandrer sig.