Færgekapaciteten til og fra Storbritannien og Irland blev torsdag i sidste uge mærkbart reduceret, da færgerederiet P&O helt uden varsel beordrede sine færger i havn.
Herefter informerede rederiet via en forud optaget video de 800 ansatte om, at de var afskediget med øjeblikkelig virkning. De fyrede og chokerede medarbejdere blev efter den tre minutter lange video eskorteret fra borde af til lejligheden hyrede sikkerhedsvagter.