23948sdkhjf

EU vil kræve kilometerafhængig vejafgift på lastvogne

Eurovignetten: Foreløbig aftale for TEN-T-veje vedtaget i transportudvalget.

Torsdag i sidste uge godkendte Europa-Parlamentets transportudvalg en foreløbig aftale om en ny Eurovignet-ordning.

Aftalen skal opdatere de regler, der tillader EU-medlemsstater at pålægge lastvogne, busser, varevogne og personbiler, der bruger transeuropæiske transportnet (TEN-T) veje afgifter. Det betyder, at den nuværende tidsbaserede vejafgift for lastbiler og busser skal udfases og erstattes af vejafgifter baseret på det faktiske antal, kørte kilometer.

Det skriver Nordic Logistics Association.

EU-Parlamentet vil med andre ord indføre road pricing , der svarer til den tyske kilometerafgift på lastvogne – populært kaldet ”mauten”.

Stort flertal

Teksten blev vedtaget med 30 stemmer for, 16 imod og 3 hverken for eller imod. Forslaget vil nu blive sendt til resten af parlamentet til afstemning, der sandsynligvis vil blive afholdt under plenarmødet i februar. Parallelt hermed skal Rådet vedtage aftalen, først på ambassadørniveau og senere formelt af EU-ministre.

Kattelem

EU-medlemsstaterne vil stadig være i stand til at opkræve vignetter for specifikke dele af dette netværk, hvis de kan bevise, at en ny opkrævningsmetode vil betyde uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til forventet indtægt.

Kommentar

Trods ovenstående kattelem, vil den ny vignette-aftale forment sætte medlemslandene under yderligere pres for at indføre egentlige kilometerafgifter. I første omgang vil det givetvis være lastvogne og busser, der skal betale regningen - men på længere sigt, vil det antageligt også komme til at omfatte alle andre former for motorkøretøjer i takt med kravene til den grønne omstilling af vejtransporten bliver større.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127