23948sdkhjf

Billund-luftfragt spiller med musklerne

Dansk eksporterhverv er i vækst, konstateres det hos den midtjyske lufthavn.

Skulle man være i tvivl om, hvorvidt der er gang i Produktionsdanmark og eksporten, er det en god tommelfingerregel at kigge i retning af luftfragtmængderne.

Kigger man mod landets vestligste cargo-lufthavn i Billund, indikerer aktiviteten i fragthallerne, at det ikke står så skidt til endda – selv her i efterdønningerne af pandemien.

Godt nok faldt luftfragtmængderne i september måned mod samme måned 2020 med beskedne 0,4 procent, men det har sin naturlige forklaring.

September 2020 var én af de måneder sidste år, hvor Billund Lufthavn i særdeleshed blev brugt som kritisk infrastruktur til værnemidler, og på månedsniveau steg fragtmængderne meget i forhold til rekordåret 2019. Når værnemidlerne ikke længere bliver importeret i samme grad, giver det selvsagt et dyk i importen. Men dansk eksport blomstrer med en stigning på 13,6 procent, og det efterlader altså samlet en beskeden nedgang.

År til dato er luftfragtmængderne i lufthavnen steget med 13,7 procent - import er faldet 12,9 procent, mens eksporten er steget 26,4 procent.

- Kurerflyene får mere og mere gods på deres daglige afgange, og Turkish Airlines’ 3. ugentlige afgang med luftfragt afgiver også positive effekter til eksporten. Overordnet kan vi igen konstatere, at det danske eksporterhverv er i vækst, Billund Lufthavns luftfragt er tilbage på – og over – 2019-niveau, og det er en udvikling, der er i fuld tråd med vores vækststrategi, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn, og afslutter:

- Snuden er i sporet i forhold til vores vækstambitioner på den sydlige side af landingsbanen, hvor cargo og General Aviation holder til. Vi er i midt i nogle spændende dialoger med flere virksomheder om at flytte virksomhed til Billund Lufthavn, og vi er altid åben for flere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11