23948sdkhjf

Professionel bestyrelse til Vordingborg Havn

Byrådet i Vordingborg Kommune vil reducere antallet af politiske bestyrelsesmedlemmer.

Udvidelsen af erhvervshavnen ved Vordingborg har skabt så stor en millionforretning, at et flertal i kommunens budgetudvalg ønsker at professionalisere havnens bestyrelse. Det betyder formentlig, at de nuværende tre politiske bestyrelsesmedlemmer i den fem mand store bestyrelse vil blive reduceret til én eller højst to politiske bestyrelsesposter.

Det skriver sn.dk.

- I dag sidder der politikere på tre ud af de fem pladser i bestyrelsen, men i forhold til så stor en forretning, som havnen er blevet, så er vi politikere jo lægfolk. Derfor har jeg også selv lagt op til, at vi får en professionel bestyrelse, siger Poul A. Larsen (S), der i dag er formand for erhvervshavnens bestyrelse til sn.dk.

Det er ikke alene den øgede havneforretning, der får Vordingborg Kommune til at overveje skiftet til en bestyrelse, hvor de poliske bestyrelsestaburetter er i mindretal. Udsigten til en ændring af Havneloven – hvor man forventer at ordningen med kommunale selvstyrehavne nedlægges – spiller også en rolle for beslutningen.

Her vil kommunen blive tvunget til at vælge en af de to tilbageværende organisationsformer - en rent kommunalt drevet havn – eller en aktieselskabshavn.

2023

Sidstnævnte model er allerede populær på en række af de større danske erhvervshavne, som Esbjerg og Odense havne.

Vordingborg Erhvervshavns bestyrelsesformand fremhæver, at selv om kommunen vælger aktieselskabsløsningen, så vil det fortsat være kommunen, der ejer alle aktierne.

Omlægningen vil dog først kunne begynde efter det kommende kommunalvalg, hvor byrådet skal vælge et af sine egne medlemmer som formand for havnen fra byråd. Vedkommende vil så skulle få til opgave at få skabt et nyt sæt vedtægter, der kan bane vejen for en professionalisering af havnebestyrelsen fra 2023.

Vordingborg Erhvervshavn nåede en samlet godsomsætning på 920.000 tons i 2020. Det var en stigning på 25 procent i forhold til året før. Det blev i alt til 450 skibsanløb fordelt på store skibe i Handy size klassen, mellemstore og mindre fartøjer.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11