23948sdkhjf

Skuffende klimaaftale for skibsfarten

IMO fastsætter beskedent og kortsigtet mål for skibsfartens CO2-udledning.

Som en række iagttagere i den maritime sektor havde spået, så tog IMO kun en forholdsvis beskedendt skridt mod en mere klimavenlig skibsfart, da FN’s maritime organisation afsluttede et ugelangt møde, hvor søfartens globale CO2-aftryk var på dagsordenen.

»Om end lille, så et skridt fremad for skibsfartens klimaregler,« skriver Søfartsstyrelsen.

IMO’s medlemslande blev efter lange forhandlinger den seneste uge enige om de første konkrete klimaregler for skibsfarten, som skal træde i kraft fra 2023.

Aftalen indebærer at skibe fra 2023 til og med 2026 skal reducere deres drivhusgasudledninger med samlet 11 procent.

Spørgsmålet om, hvor meget skibene yderligere skal reducere fra 2027 til 2030 står fortsat åbent, og skal besluttes i 2025.

Dansk skuffelse

Danmark gik til forhandlingerne med et klart mål om, at IMO’s klimastrategi og dens mål om mindst 40 procent reduktion i 2030 skal opfyldes, og at de kortsigtede regler skulle vise en klar vej til opnåelse heraf.

- Det var desværre ikke muligt at opnå enighed om en aftale med den ambition. Det er dog positivt, at det trods vanskelige forhandlinger med meget forskellige syn på sagen lykkedes at lande en aftale, der holder fast i 2030-målet og lægger spor for de første år – om end det ikke er med så høje ambitioner, som vi ønskede. Nu fortsætter vi indsatsen og skal nu få stillet skarpt på kravene på mellemlangt og langt sigt, så den internationale skibsfart ikke efterlades i tvivl om, at reduktionsmålene skal opfyldes, siger direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth i en kommentar.

USA og EU pres forgæves

Det var især EU-landene og USA, der pressede på, for mere ambitiøse klimakrav til skibsfarten. Men flertallet af lande i IMO var ikke villige til at skrue op for klimaambitionerne.

Nej til forsknings- og udviklingsfond

På mødet drøftede landene også forslaget om en global forsknings- og udviklingsfond finansieret af industrien.

Forslaget fik desværre ikke den støtte, man fra dansk side havde håbet på.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156