23948sdkhjf

Fragtflyene bugner

Marts blev den travleste måned nogensinde på globalt plan.

Den globale luftfragt er vendt tilbage til fordums styrke – og lidt til.

Det skriver den internationale luftfartsorganisation IATA, der med marts 2021-tallene i hånden fortæller, at der i årets tredje måned blev fløjet historisk meget luftfragt på globalt plan.

Det giver ikke meget mening at sammenligne luftfragttallene et år tilbage, som det ellers er sædvanen, da niveauerne for et år siden var unaturligt lave grundet covid-19.

Sat op mod marts 2019 steg luftfragtmængderne i marts 2021 således med 4,4 procent, og det er det højeste niveau, siden IATA begyndte at måle i 1990.

Kapaciteten steg 5,6 procent i forhold til februar 2021, men på trods af dette er kapaciteten fortsat 11,7 procent lavere end niveauet før covid-19.

- Luftfragt er fortsat lyspunktet for luftfarten. Efterspørgslen nåede det højeste niveau i marts, en stigning på 4,4 procent sammenlignet med niveauet før Covid i marts 2019. Og flyselskaberne tager alle foranstaltninger for at finde den nødvendige kapacitet. Krisen har vist, at luftfragt kan imødekomme grundlæggende udfordringer ved hurtigt at tilpasse sig innovationer. Sådan imødekommer luftfragten den voksende efterspørgsel, selvom meget af passagerflyflåden forbliver på jorden. Sektoren skal bevare dette momentum efter krisen for at drive sektorens langsigtede effektivitet med digitalisering, siger Willie Walsh, generaldirektør i IATA.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11