Aabak savner fakta i stedet for følelser
Danske Speditører roser Europa-Kommissionen for at igangsætte undersøgelse, der skal klarlægge, om dele af vejpakken er i strid med EU’s klimamål. Det er blandt andet mobilitetspakkens krav om, at lastbiler, der udfører internationale transporter og cabotage-transporter, skal returnere til hjemlandet hver ottende uge, Kommissionen savner en nærmere gennemgang af med den grønne tættekam.
Savner ærlighed
- Vi modtager undersøgelsen positivt – vi har selv tidligere efterspurgt sådan en analyse, siger Martin Aabak, administrerende direktør i brancheorganisationen Danske Speditører.
- Reglen om returnering til hjemlandet har indtil nu kun været genstand for en uofficiel konsekvensanalyse fra en privat tænketank. Det må give anledning til bekymring, at den uofficielle analyse konkluderer, at den samlede effekt af EU-vejpakken årligt bliver fire mio. tons ekstra CO2-udledning. Den private tænketank siger, at det svarer til den årlige udledning fra tre til fire mellemstore kraftværker, der fyrer med såkaldt gammeldags hårde kul. På den baggrund er det ubetinget godt, at vi nu får en officiel bekræftelse eller afkræftelse af, at det kommer til at gå så galt, som den private tænketank siger. Vi er nødt til at undersøge, hvad konsekvenserne er, når vi laver nye initiativer. Skulle miljøet – mod forventning – ikke vise sig at lide overlast, er det positivt, men det gør stadig ikke reglen mere logisk ud fra et logistiksynspunkt. Belaster den derimod miljøet, må Europa-Parlamentet, Ministerrådet og andre fortalere for reglerne jo tage ansvaret – ikke blot for et massivt effektivitetstab, men også for CO2-spild, siger Martin Aabak.
Han mener, det er et udtryk for synsninger og følelser, når andre dele af transportbranchen ikke modtager undersøgelsen lige så positivt.
- Det er helt fornuftigt, at man analyserer det her på et mere officielt niveau, så vi kan basere en så vidtrækkende beslutning på fakta i stedet for følelser. Det er helt på sin plads, at man tager initiativer. Man skal bare være tydelig og ærlig om den reelle begrundelse og om konsekvenserne, for jeg har svært ved at se, at det her skulle være til gavn for miljøet. Jeg tror nærmere, argumentet er, at man vil forsøge at beskytte de nationale hjemmemarkeder mod konkurrence udefra – og det er en stærkt problematisk tilgang. For vi har ikke selv kapacitet nok til at udføre den opgave, som udenlandske transportvirksomheder udfører, når vi skal have gods til og fra Danmark, siger direktøren.
Tab af effektivitet
Når Martin Aabak taler om effektivitetstab, tager det sit udgangspunkt i den forstyrrelse af logistikkæderne, direktøren forudser ved implementering af hjemsendelsesreglen.
- Det indtryk, jeg får ude blandt vores medlemmer, er, at det her kommer til at skabe mindre smidige og dyrere logistikkæder. Moderne logistik er ganske kompleks. Der er ikke bare tale om, at en fyldt lastbil skal køre mellem to punkter. I dag er verden delt op i produktionssteder og forbrugscentre – med store ubalancer i godsmængder til følge. At positionere mandskab og materiel er en stor øvelse, hvor vi i Danmark har nogle af verdens bedste speditører til at udføre opgaven. Baseret på simpel logik er min formodning, at når man kræver, at transportmidlet skal returnere til hjemlandet på bestemte tidspunkter, og dermed forstyrrer en smidig logistikkæde, så udnytter man materiellet dårligere, siger Martin Aabak.
- Hvis man tænker over det, svarer det jo til, at man siger til Mærsk, at ”Emma Mærsk” skal sejle hjem til Danmark og have Kronborg om styrbord, hver gang der er besætningsskifte. Og gøre det, uanset om der er last eller ej. Forslaget giver simpelthen ikke mening. Hvis det er fordi, man vil forhindre udenlandsk arbejdskraft, skal man i stedet være ærlig omkring det. At hævde, at klimaet ikke kommer til at betale, men derimod at det skulle være godt for klimaet, forstår jeg simpelthen ikke, siger Martin Aabak.
- Mit personlige gæt er, at de tomme udenlandske lastbiler på turen fra deres afleveringssted for internationalt gods i for eksempel Danmark til hjemlandet på hele eller dele af strækningen kommer til at bruge en sjat diesel og dermed udlede CO2 uden tilsvarende nyttevirkning. Men vi skal ikke gætte, men derimod have et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, så vi kender konsekvenserne. Det bliver helt sikkert dyrere, men giver det også unødvendig klimabelastning? Det er det, der nu bliver undersøgt, og det er jeg glad for, slutter Martin Aabak.
(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 15).
