23948sdkhjf

OK har gjort tankning digital

Ny løsning til erhvervskunder.

Fremover vil OK’s erhvervskunder være i stand til at udstyre sine chauffører med digitale tankkort, der gør det nemmere og sikrere at tanke på en af energiselskabets stationer.

Udviklingen af det digitale værktøj og fortsat udvikling af løsninger, der gør det nemmere for selskabets erhvervskunder, er en forpligtelse for et selskab af OK’s størrelse, lyder det fra virksomheden.

Verdens første

Energiselskabet OK præsenterede på den nyligt afholdte HI Messen 2017 i Herning en helt ny digital løsning til erhvervslivet, der især kan gøre hverdagen lettere for de af OK’s erhvervskunder, der har flere biler på vejene. Ifølge OK er selskabet det første i verden til at præsentere en digital tankkortløsning til erhvervskunder.

OK’s nye mobil-tankkort giver kunderne en række nye digitale muligheder. Først og fremmest betyder den digitale løsning, at de fysiske tankkort bliver overflødige, da tankning foregår over mobiltelefonen via OK’s app. Derudover indeholder løsningen en række features, der gør det nemmere at holde ”regnskab” med selskabets biler – blandt andet i forhold til brændstofforbrug og kilometerregnskab.

Det fortæller Henrik Dehn, der er markedschef for transport hos OK:

- Løsningen handler om tilgængelighed – at vi hele tiden sikrer, at kunderne har den nemmeste og sikreste vej til at tanke hos OK. Derudover handler det om sikkerhed. Vi oplever nogle gange, at chaufføren opbevarer kortet sammen med pinkoden, hvilket kan give svind, siger Henrik Dehn.

Han tilføjer, at OK ikke har sat sig specifikke mål for, hvor mange af selskabets erhvervskunder der skal tage den nye løsning til sig.

- Vi har bare et ønske om at tilbyde kunden flere løsninger, så der er flere forskellige muligheder at vælge imellem – alt efter hvad der passer bedst til den specifikke kunde, siger markedschefen.

Størrelsen forpligter

OK har selv udviklet den nye digitale løsning, og med den nylige introduktion på markedet præsenteres den i øjeblikket for selskabets erhvervskunder.

Ifølge Henrik Dehn skal løsningen ikke tolkes som et ønske fra OKI om helt at fjerne de fysiske benzinkort fra markedet, men han tror, at man i fremtiden vil se færre af dem.

Med flere end 660 tankstationer til privatbilister og 71 Truck Diesel-stationer er OK-koncernen en af de absolut største på markedet herhjemme, og den fremtrædende position forpligter, siger Henrik Dehn:

- Vi nærmer os 25 procents markedsandel i Danmark på transportområdet. Det er en stærk position, og det stiller krav til, at vi hele tiden skal udvikle os, siger han og fortsætter:

- Men vi er ikke færdige med at udvikle os. Vi vil fortsætte med at finde nye løsninger, der gør det nemmere for vognmænd og andre erhvervskunder. Det er ambitionen, siger Henrik Dehn.

OK har to stationer på Aarhus havn samt i Årslev og Tilst. I starten af 2018 åbner selskabet en ny Truck Diesel-station og Servicecenter i Horsens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079