23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maersk Tankers solgt til familien

A.P. Møller-Mærsk-familien køber Mærsk-klenodie.

Maersk Tankers er i dag den ældste aktive forretning i A.P. Møller – Mærsk-koncernen. Tank-rederiet har i de senere år kæmpet med røde tal på bundlinjen på grund af stor overkapacitet på tankskibsmarkedet.

Mærsk-familien har gennem selskabet APMHI – der er fuldstændigt ejet af A.P. Møller Holding, der kontrollerer aktiemajoriteten i A.P. Møller – Mærsk – købt Maersk Tankers for cirka 7,3 milliarder kroner. Samtidig har Maersk Tankers indgået en strategisk samarbejdsaftale med japanske Mitsui.

Det skriver Berlingske Business.

Købsprisen er dog variabel afhængigt af udviklingen på tankskibsmarkedet i de kommende år. Stiger værdien af rederiets tonnage på grund af en gunstig udvikling på markedet vil købsprisen stige med godt 1,2 milliarder kroner. Sælger APMHI inden udgangen af juni 2019 kan købsprisen øges yderligere.

Maersk Tankers er som nævnt den ældste aktive forretning i A.P. Møller – Mærsk-koncernen. Arnold Peter Mærsk stiftede tankskibsrederiet i 1928 fordi eksisterende kunder efterspurgte tankskibstransport. Det blev det første skridt på vejen til at gøre A.P. Møller – Mærsk til et betydende globalt rederi.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062