23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DSV opjusterer

Integrationen af UTi overgår forventninger.

Det ser ud til DSV A/S ikke har glemt kunsten at integrere opkøbte virksomheder i en fart om med plus på bundlinjen. Den danske speditions- og logistikgigant kan nu melde om de bedste resultater nogen sinde, selv om det kun er halvandet år siden overtagelsen af amerikanske UTi Worldwide.

- Her kun 18 måneder efter købet af UTi Worldwide er produktiviteten allerede på all-time high, og vi har realiseret de bedste resultater i koncernens historie. På baggrund af et solidt 1. halvår opjusterer vi forventningerne til hele 2017 og iværksætter et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1 milliard kroner, udtaler DSV’s adm. direktør Jens Bjørn Andersen og tilføjer.

- Med en vækst i indtjening og pengestrømme på over 50% er vi meget tilfredse med koncernens resultater for første halvår af 2017.

DSV A/S hentede en nettoomsætning på 37,1 mia. kroner i første halvår 2017. Det er godt fire milliarder mere i samme periode 2016. Resultat af primær drift før særlige poster blev på 2,37 mia. kroner mod 1,53 mia. kr. i de første seks måneder af 2016.

Opjustering

De tidligere udmeldte forventninger fra DSV A/S til hele 2017 opjusteres.

Resultat af primær drift før særlige poster forventes at ligge i niveauet 4.500-4.700 millioner kroner, mod tidligere 4.300-4.600 millioner kroner.

Frie pengestrømme forventes i niveauet 3.750 millioner kroner, mod tidligere 3.500 millioner kroner.

Koncernens effektive skatteprocent forventes at være 23 procent mod hidtil 25 pct.

Når DSV A/S opkøber egne aktier for op til én milliard kroner, så vil en væsentlig andel – i lighed med tidligere opkøb af egne aktier – af aktierne formentlig blive annulleret. Dermed bliver de resterende aktier mere værd.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093