Med kapringen af det tredje handelsskib siden nytår har somaliske pirater mindet den globale søfart om, at de ikke er forsvundet. Derfor har Forsvarets Efterretningstjeneste nu for anden gang i år hævet trusselsvurderingen for farvandet ud for Somalias kyst.
Efter en massiv global flådeindsats og rederiernes anvendelse af civile bevæbnede vagter om bord på skibene, indstillede de somaliske pirater forretningen i 2012. Siden er den antallet af krigsskibe i det enorme havområde faldet og rederierne har skruet kraftigt ned for sikkerhedsforanstaltningerne.
Det er denne udvikling, der nu har givet de somaliske pirater fornyet spillerum.
- Når det blusser op igen, så skyldtes det jo, at piraterne igen ser en forretningsmulighed, siger adm. direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, til Morgen-Avisen Jyllands-Posten.
Flere politiske partier på Christiansborg er klar til at overveje en fornyet dansk militær indsats i Adenbugten og Det Indiske Ocean.