23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

PostNord-minus på godt en halv milliard

Logistikforretningen i plus, mens brevomsætningen bløder.

Hullet i bunden af PostNords pengekasse bliver stadigt større. Det fremgår af det netop offentliggjorte kvartalsregnskab.

Det er angiveligt fortsatte fald i brevmængderne, der er årsag til den svensk-danske postkoncerns voksende underskud.

Koncernen

Brevomsætningen er i første halvår 2017 faldet med 10 procent, sammen lignet med samme periode sidste år. Brevmængderne er faldet med otte procent i den svenske forretning, mens den er faldet med hele 23 procent i Danmark.

Derfor faldt nettoomsætningen i postkoncernen fra 19,2 i første halvår 2016 til 18,4 mia. svenske kroner i år.

Driftsresultatet faldt fra et plus på 30 mio. SEK i de første seks måneder af 2016 til et minus på 197 mio. SEK i samme periode i år.

Perioderesultatet blev på -320 mio. SEK (-63 mio. SEK samme periode sidste år).

- Samtidig med at digitaliseringen medfører faldende brevmængder, oplever vi stærk vækst inden for e-handelsdrevet logistik og digitale tjenester. Det tiltagende fald i brevmængderne understreger behovet for snarest at få en ny svensk postregulering., udtaler PostNords koncernchef Håkan Ericsson i forbindelse med kvartalsregnskabets offentliggørelse.

- PostNords sammenlignelige nettoomsætning faldt med ca. 6% i 2. kvartal og udgjorde SEK 9.083 mio. Faldet skyldes fortsat stor nedgang i koncernens brevmængder med i alt 10%, heraf 23% i Danmark og 8% i Sverige. I årets første seks måneder faldt den sammenlignelige nettoomsætning med ca. 5%, og den samlede brevmængde med 9%, heraf 20% i Danmark og 7% i Sverige. Dette opvejes i et vist omfang af den fortsat kraftige vækst inden for e-handlen med en stigning i koncernens B2C-pakker på 12% i kvartalet og 11% i første halvår, lyder det fra Ericsson.

Danmark

PostNord Danmarks nettoomsætning faldt med 11% i 2. kvartal. Eksklusiv en mindre logistikerhvervelse og valutakurseffekter faldt omsætningen med 13%.

I Communication Services (brevforretningen) faldt den sammenlignelige omsætning med 27%, idet PostNord Danmarks brevmængder faldt med 23% som følge af den omfattende digitalisering.

Nettoomsætningen i eCommerce & Logistics i Danmark steg med 6% primært på grund af stærk vækst inden for paller og stykgods samt større pakkemængder.

I årets første seks måneder faldt den sammenlignelige omsætning med 11%.

Det rapporterede driftsresultat udgjorde SEK -530 mio. (-253 mio.) og akkumuleret SEK -748 mio. (-304 mio.), hvilket omfatter hensættelser til afvikling af personale med særlige vilkår på SEK -386 mio. (-269 mio.). Justeret for disse poster, der påvirker sammenligneligheden, udgjorde det justerede driftsresultat SEK -241 mio. (-222 mio.) i kvartalet og SEK -362 mio. (-273 mio.) akkumuleret.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.329