23948sdkhjf

Leanrmark Horsens vil lave bedre valgfrie chaufførkurser

Learnmark på Transport Vest.

Uddannelsesinstitution Learnmark Horsens gør med sin deltagelse på årets Transport Vest sin debut på messen i Brabrand.

Med visionen om, at ”Vi danner og talentudvikler til fremtidens erhvervsliv” udbyder Learnmark Horsens i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, organisationer og uddannelsesinstitutioner i udlandet blandt meget andet en række erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser i form af AMU-forløb og virksomhedstilpassede kurser inden for mange forskellige brancher.

Inden for transport- og logistikbranchen tilbyder Learnmark Horsens blandt andet certifikatkurser til gaffeltruck og gaffelstabler, EU-efteruddannelse for godschauffører, kørsel med vogntog – kategori C/E, opbevaring og forsendelse af farligt gods og diverse ADR-kurser.

På trods af det store udbud af efteruddannelser inden for transport og logistik, skal Learnmarks Horsens’ deltagelse på Transport Vest ses som et udtryk for, at skolen ønsker at gøre sig mere gældende på efteruddannelser inden for transport- og logistikbranchen, siger Peter Hjortdal Andersen, der er uddannelsesleder hos Learnmark Efteruddannelse:

- Vi forventer, at vi fremover skal være mere aktive inden for transport- og logistikbranchen, end vi har været hidtil. Derfor forsøger vi også blandt andet at lave nogle anderledes og mere spændende og interessante forløb inden for EU-kvalifikationsuddannelserne for bus- og godschauffører, siger Peter Hjortdal Andersen og tilføjer:

- I forbindelse med EU-kvalifikationsuddannelserne er der jo en lang række valgfrie kurser, man kan lægge ind i det obligatoriske forløb. Her tror vi på, at vi med mere kreative valgfrie elementer kan gøre de kurser bedre og mere interessante for kursisterne, siger Peter Hjortdal Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062