23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Svensk dobbeltordre til Karstensens

Bestiller to pelagiske trawlere på en gang på danske værft.

Det svenske rederi TORÖNLAND FISKERI HB fra Fiskebäck ved Göteborg, har hos Karstensens Skibsværft A/S i Skagen bestilt 2 stk. 49,99 meter pelagiske trawlere, som skal leveres til rederiet i oktober 2019.

De to skibe skal afløse de eksisterende skibe TORÖN og TORLAND, bygget i år 2000, som er solgt til et russisk rederi på Sakhalin øen, og skal anvendes til pelagisk fiskeri i Stillehavet ved Kuril Øerne nord for Japan.

Skibene afgår fra Skagen i næste uge med kurs mod Suez kanalen og videre sejlads via Singapore og Sydkorea.

Familien Ahlström fra Fiskebäck med de orange farvede fartøjer, er kendte personer i det nordjyske fiskerimiljø.

Det er 3. generation i den store fisker familie, som nu har bestilt de nye skibe:

Brødrene Svante, Fredrik, Phillip og John sejler med TORÖN mens brødrene Olau, Simon, David og Emanuel sejler med TORLAND.

Den 4. generation er mønstret i rederiets skibe.

Skibene skal anvendes til fiskeri efter brisling i Østersøen, tobis og brisling i Nordsøen samt sild og makrel i Skagerak og Nordsøen.

Al proteinfisk landes hos FF A/S i Skagen, mens Skagerak Pelagic A/S i Skagen modtager næsten alle sildefangster.

Rederiet er samtidigt medejer af vodbinderiet TOR-MO TRAWL i Hirtshals.

Skibene udrustes med 2.999 kW hovedmotorer, 2 x 600 kW hjælpemotorer, 2 x 600 kW køleanlæg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063