Frem til fredag den 16. juni udfører Vejdirektoratet asfaltarbejde på Præstø Landevej ved Mogenstrup.
Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Arbejdet udføres i tidsrummet 18.00 - 06.00
I forbindelse med arbejdet vil Landevejen i perioder blive lukket, og der etableres omkørsel ad Lovvej – Mogenstrup Parkvej – Skrædderbakken.
Der bliver opsat omkørselsskilte, som viser omkørselsruten.