23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Staten bør øremærke milliardindtægter

Salg af 5G-frekvenser til digital infrastruktur skal gavne.

Af Carina Christensen, administrerende direktør i ITD:

Udbygningen af 5G netværket (femte generations mobilnetværk) kan umiddelbart synes noget fjernt fra den danske transport- og logistiksektor. Faktum er dog, at 5G netværket, som den næste betydelige fase inden for mobile kommunikationsstandarder efter 4G, vil få enorm betydning for udviklingen af fremtidens transport- og logistiksektor.

5G-teknologien vil komme til spille en afgørende rolle for fremtidens vejprojekter og for implementeringen af selvkørende enheder og intelligente transportsystemer. Den vil danne basis for meget store forandringer i transportsystemerne og overalt i transport- og logistiksektoren. Præcist derfor følger vi i ITD udviklingen inden for udrulningen af 5G meget tæt på vegne af de danske transport- og logistikvirksomheder. Over hele verden er der nu et voksende pres for en hurtig udrulning af 5G-netværk. Producenter af biler, sensorteknologier og smartphones har allerede produkter klar til 5G, og ikke mindst inden for transport og logistik er der store forventninger til nye forretningsmuligheder inden for 5G-teknologi: Selvkørende enheder, automatiseret styring af transport- og lagerprocesser, intelligent styring af trafikken. Alt sammen noget, der vil skabe store forandringer og effektiviseringer i transport- og logistikvirksomhederne.

Kan rulles ud fra 2020

Internationalt er forventningen lige nu, at 5G kan udrulles bredt fra 2020. Det kræver dog, at teleoperatørerne hurtigt kommer i gang med at opbygge deres 5G-netværk i landene. Første skridt er, at teleoperatørerne skal købe licenser til at benytte særlige frekvenser til 5G-formål på nationale auktioner udbudt af nationalstaterne. Her i Danmark har klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt besluttet at afholde auktioner over en del af 5G-frekvensbåndene inden udgangen af 2018.

I ITD har vi i den anledning klare ønsker til regeringen. Vi opfordrer til, at regeringen i de kommende frekvensauktioner sikrer tilstrækkelig kapacitet til 5G-formål ud fra nogle meget ambitiøse dækningskrav. Det bør desuden være et ufravigeligt krav, at frekvenserne anvendes til 5G. Der forventes at være milliarder i spil, når 5G-frekvenserne bliver udbudt, og teleselskaberne vil kæmpe om at få fingre i dem.

Efterslæb

Vi mener, at provenuet fra auktionerne skal øremærkes til at udfylde det eksisterende efterslæb i den danske digitale infrastruktur, som også foreslået i regeringens digitale vækstpanel og af TDC, og som indledende investeringer i innovationsprojekter, der rettes mod at udbrede anvendelsen af 5G. Konkret vil vi gerne pege på praktiske udviklinger, tests og afprøvninger med hensyn til de store anvendelsespotentialer i transport og logistik – både selvkørende lastbiler, i sensorteknologier samt i dataanvendelse til bedre Business Intelligence.

En øremærkning af disse midler til digital infrastruktur og test vil ikke alene vil kunne bringe Danmark helt på forkant i den digitale udvikling i Europa. Det vil også åbne op for at gøre Danmark til et af Europas førende forsknings- og udviklingscentre for fremtidens transport- og logistiksektor. Det er netop gennem investeringer som disse, at Danmark kan sætte sig i førersædet som teknologiførende nation og dermed understøtte væksten i Danmark

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094