23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DF bakker op om DIS-udvidelse

Maritim vækstplan på vej.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, slår nu fast, at partiet bakker fuldtonet op om bedre rammevilkår for den maritim offshore. Det siger han i et interview til Shippingwatch. Ifølge Hans Kristian Skibby støtter Dansk Folkeparti en udvidelse af DIS-ordningen som del af en maritim vækstplan, hvis der kan findes finansiering til et forslag.

-Vi mener, der bør findes en model, hvor vi får specialskibe i offshore ind under DIS-ordningen, siger Hans Kristian Skibby.

Han peger på, at danske ansatte konkurrerer med udenlandske kollegaer, som har langt bedre skatteforhold, end vi har i Danmark. Skibby foreslår også, at der skal findes en model, hvor arbejdsmarkedets parter inddrages, når det gælder udvidelsen.

Rederiforeningen: DIS-udvidelse haster

Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening, kvitterer for den klare opbakning til søfarten. Han mener, det er oplagt at understøtte den danske styrkeposition på eksempelvis havvind, når OECD forudser en 12-dobling af antallet af jobs på dette felt frem mod 2030. Her bør Danmark med stærke kompetencer indenfor netop havvind være med.

-Det er godt for det Blå Danmark, at Dansk Folkeparti stempler så klart ind på den nødvendige DIS-udvidelse. Det ville være for tamt med et maritimt vækstudspil fra regeringen uden at hele offshore-området kommer med i DIS-ordningen, siger Jakob Ullegård.

Han understreger, at det haster med at få tilpasset rammevilkårene.

Regeringens vækstteam barsler med sine anbefalinger i foråret. Herefter vil regeringen lancere et vækstudspil. Erhvervsminister Brian Mikkelsen sagde allerede kort efter sin tiltrædelse, at han har blik for en udvidelse af DIS-ordningen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079