Frankfurt Airport (FRA) holder en klar europæisk førerposition, hvad angår håndtering af luftfragt.
Lufthavnen er desuden Tysklands største og Europas fjerdestørste på passagersiden, og de positioner sørgede FRA i januar måned for på det kraftigste at cementere.
Hvad luftfragt angår, formåede lufthavnen i januar at øge mængden af håndteret cargo med 5,6 procent sammenlignet med samme måned 2016 til 168.556 tons.
Samtidig benyttede 4,2 mio. passagerer sig i årets første måned af FRA. Det svarer ikke alene til en stigning på 75.000 passagerer eller 1,8 procent – det er samtidig ny rekord for en januar i lufthavnen.