23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Øvelse spærrer Limfjordstunnelen

Benyt i stedet broen.

I et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Region Nordjylland og Beredskabsstyrelsen gennemføres der en øvelse i Limfjordstunnelen tirsdag den 6. september mellem kl. 18:30 og kl. 23:30.

Øvelsens formål er at afprøve håndteringen af en større ulykke i tunnelen for at sikre, at samarbejdet mellem myndighederne lever op til sikkerhedskravene.

I forbindelse med øvelsen vil tilkørsel 22 Nørresundby C være spærret fra kl. 18:30 til kl. 22:00 i sydgående retning. Trafikanterne kan i stedet benytte tilkørsel 21 Nørresundby N.

Brug broen

Derudover er det nødvendigt at spærre tunnelen helt for trafik i begge retninger fra kl. 20:00 til kl. 21:00. Trafikanterne opfordres til at benytte Limfjordsbroen i det lukkede tidsrum.

Mellem kl. 19:30 og kl. 20:00 samt fra kl. 21:15 til kl. 23:30 vil der være spærret i ét af rørene, men trafikken vil kunne køre igennem tunellen via det andet rør.

På grund af øvelsens karakter kan de ovenstående tidspunkter for spærringerne forskydes lidt undervejs.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|