Vindmølleproducenten Vestas bekræfter, at selskabet har indgået en betinget aftale om leverance af op til 1000 V110-2.0 MW vindmøller til amerikansk enerigselskab.
Det er selskabet MidAmerican Energy Company, der vil opstille op til 1000 vindmøller i vindmøllepark-projektet Wind XI i delstaten Iowa.
Aftalen afhænger af godkendelse af Wind XI-projektet fra delstatens energimyndighed Iowa Utilities Board.
Den betingede aftale omfatter levering i og idriftssættelse af vindmøllerne, samt en fem-årig drifts- og serviceaftale – en såkaldt Active Output Management (AOM) 4000 service agreement. Aftalen kan forlænges med yderligere 10 år.