23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Forandringens vinde blæser

Skibsfarten må tage digitale løsninger til sig.

Mere end 150 personer med tilknytning til skibsfarten var samlet til Årsdag 2016 på DFDS-færgen Pearl Seaways.

Teamet for årsdagen – den første af sin slags for Danmarks Rederiforening – var ”disruption” og skibsfarten i den digitale virkelighed. Skibsfarten og Rederiforeningens medlemmer blev udfordret fra flere fronter.

Anders Hvid, som er ekspert i digitale forretningsmodeller, fortalte bl.a. om, hvordan ny teknologi vil sætte nutidens forretningsmodeller under pres. Det kræver en evne til at tilpasse sig i en fart og have blik for nye muligheder.

Stormvejr

-Robotteknologi og 3D-printere kan blive en ”perfect storm” for shipping-industrien. Jeg ser dog ikke en fremtid uden skibe, men en fremtid med skibe der indgår i nye mønstre og sammenhænge. Det skal vi være opmærksomme på, siger Anders Hviid, CEO i Dare Disrupt.

Anders Hvid udfordrede også tre rederirepræsentanter – Jesper Lok, bestyrelsesformand for J. Lauritzen A/S og ESVAGT, Niels Smedegaard, CEO i DFDS, og Mikael Skov, CEO i Hafnia Tankers – der alle erkender, at fremtiden kan byde på store udfordringer for rederierhvervet.

Konstant fokus

-Ingen kender fremtiden, eller ved præcist hvad den bringer. Det er en udfordring for alle typer virksomheder. Vi forsøger i DFDS at være på forkant ved at sikre de rette kompetencer i organisationen, og ved at have et konstant fokus på kundens behov, så vi er opmærksomme på nye tendenser, siger Niels Smedegaard, CEO i DFDS.

 Nyt ansigt i bestyrelsen

Som afslutningen på årsdagen afholdt Danmarks Rederiforening sin årlige generalforsamling. Her blev Claus V. Hemmingsen, CEO i Mærsk Drilling genvalgt som formand. Der var også genvalg til bestyrelsesmedlem Mikael Skov, Hafnia Tankers. Herudover er CEO i Ultragas Martin Fruergaard valgt ind i bestyrelsen i stedet for Anders H. Rasmussen, Ultragas.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web01