23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Årets høst af påskebranderter

Politiets indsats mod spirituskørsel i påsken.

I perioden fra torsdag den 24. til den 28. marts gennemførte politiet de traditionelle spirituskontroller i påsketrafikken.

Udover spirituspåvirkning var der også kontrol af, om førerne var påvirkede af narkotika eller medicin.

I dette års kontrolperiode blev 111 bilister landet over sigtet for spirituskørsel og 89 for narkokørsel. Hertil kommer 33 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken samt 5 ulykker, hvor føreren mistænkes for narkokørsel.

Ved de tilsvarende kontroller i påsken 2015 blev 132 bilister sigtet for spirituskørsel og 71 for narkokørsel. I samme periode skete der 25 spiritusulykker og 2 ulykker, hvor føreren var mistænkt for narkokørsel.

Heldigvis kan der over de seneste år konstateres et stort fald i antallet af spiritusbilister fra godt 11.700 sigtede i hele 2007 til lidt under 6.300 i 2015. Mere positivt er det, at antallet af spiritusulykker I samme periode er mere end halveret fra knap 2.800 til lidt over 1.300 om året.

Politiet fortsætter løbende indsatserne mod spiritus- og narkokørsel i 2016 med opbakning fra blandt andet Rådet for Sikker Trafik.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04