23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mercedes-Benz tættere på Hankook

Aftaler om OE-dæk til fem lastbilmodeller.

Hankook har stor succes som OE-leverandør af kvalitetsdæk til lastbiler og busser, og Hankook er blandt andet leverandør af OE-dæk til lastvogne til Mercedes-Benz. Samarbejdet går så godt, at den sydkoreanske dækproducent nu har aftaler om at levere OE-dæk til i alt fem forskellige modeller af Mercedes lastvogne.

Flere str. til Actros / Atego

- Senest er Hankook blevet godkendt som OE-leverandør til Mercedes-Benz af yderligere en række dækstørrelser i lastvognsdækkene AL10+ e-cube max og DL10+ e-cube max samt AH31 SmartFlex og DH31SmartFlex. Det er LV-modellerne Actros og Atego, som nu klædes ekstra godt på fra fabrikken med Hankook dæk, siger Ken Hansen, produktchef last/ bus fra den danske Hankook importør, Nordisk Dæk Import.

Fjerntransportdækkene AL10+ e-cube max (fordæk) og DL10+ e-cube max (trækdæk) er begge tilgængelige i størrelserne 315/80R22.5, 315/70R22.5 og 315/60R22.5, mens AH31 SmartFlex og

DH31 SmartFlex (dæk til helårsbrug) fås i størrelserne 315/80R22.5, 315/70R22.5 og 295/80R22.5 til den nye Actros.

Endnu en milepæl

22.5 tommer dæk er den bedst sælgende dækstørrelse til lastbiler og busser i Europa. At Mercedes-Benz efterspørger netop Hankook dæk til OE-montering i klassen for de mest efterspurgte tunge og mellemtunge erhvervskøretøjer, ser man hos Hankook som endnu en positiv milepæl i et meget konkurrencepræget marked.

- Hankook er en af verdens hurtigst ekspanderende producenter af kvalitetsdæk til person- og varevogne samt lastbiler og busser og har i flere år markeret sig som en betydende OE-leverandør til flere af verdens mest kendte producenter af personvogne, for eksempel VW, Audi og Porsche. Det er ikke tilfældigt, at selveste Mercedes-Benz har fulgt trop og i stigende grad vælger Hankook som OE-leverandør af LV-dæk. Det gør de, fordi Hankook kan indfri Mercedes-Benz’ kvalitetskrav. Ingen kan nu længere være i tvivl om, at Hankook leverer både super personvognsdæk og nogle af verdens bedste LV-dæk, siger Ken Hansen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|instance-web03