23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Den tredje af tre til Hemmingsen

Nyscan godt fra start 2016.

Vognmand Jørgen Hemmingsen i Vordingborg har gennem de seneste måneder fået leveret to nye Scania R 580 fra Nyscan i Vordingborg.

På den første arbejdsdag i 2016 rullede den tredje af de tre 580’ere, som Jørgen Hemmingsen bestilte i midten af 2015, så ud over kantstenen og blev dermed Nyscans første levering i 2016.

Forvognen er en Scania R 580 LB6x2 med Scanias velkendte kraftige, men økonomiske drivline bestående af en 16,4-liters V8’er på 580 hk, 14-trins GRSO905R-gearkasse med Opticruise, overgear og integreret retarder samt R 885-bagtøj med 3,42:1 i udveksling.

Bilens chauffør Kurt Hilke har i vidt omfang selv fået lov til at sætte krydser på udstyrslisten i CR19 Highline-førerhuset. Det gælder bl.a. fuld læderkabine med Premium stole med indbygget ventilation, Premium radio med navigation og bluetooth, fuldautomatisk air-con, ekstra motor- og kabinevarmer, termosideruder mv.

Nopa i Stokkemarke har opbygget både forvognen og den 4-akslede påhængsvogn med 3-vejs tippelad. Alsbjerg Maskintec A/S i Stenstrup på Fyn har monteret suge-/blæseanlægget, mens Finn Jørgensen hos Auma i Frederikssund har stået for lakering af hele vogntoget.

Jørgen Hemmingsen har som på alle sine Scania tegnet en 4-årig vedligeholdelsesaftale hos Nyscan med tilhørende drivlinegaranti på den nye R 580’er, der er leveret af salgskonsulent Per Mogensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078