23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarhus øger fokus på nye ruter

Ny medarbejder skal analysere oplandets behov.

Et stigende passagerantal kan have en selvforstærkende effekt, idet flere passagerer i sig selv kan bidrage til at tiltrække flere ruter til en lufthavn.

I 2015 betjente lufthavnene i Billund og Aalborg flere passagerer end nogensinde før i lufthavnenes historie, som der også kan læses om i nyeste udgave af Danmarks Transport-Tidende. Og det har alt andet lige været med til at gøre livet sværere for den jyske ”lillebror” i lufthavnssammenhænge; Aarhus Lufthavn.

Fokus på ruter

Ifølge lufthavnsdirektør i Aarhus, Peter Høgsberg, har Aarhus Lufthavn gennem de sidste to år primært fokuseret på de interne processer. Men i næste fase af lufthavnens udvikling skal der nu fokuseres mere på de kommercielle aktiviteter – herunder ruteudviklingen.

Derfor skal der ansættes en ny medarbejder, der ene og alene skal stå i spidsen for at etablere, implementere og udvikle et særligt relationskoncept, lyder det fra direktøren:

- Vi lever af østjydernes og det østjyske erhvervslivs behov for og ønske om at rejse fra og til Aarhus Airport. Udviklingen af vores nye relationskoncept vil derfor tage afsæt i analyser af markedet og mulighederne og inddrage erhvervsliv og andre relevante østjyske interessenter i arbejdet med at skaffe aftaler på plads med luftfartsselskaberne, siger Peter Høgsberg.

I 2015 benyttede cirka 365.000 passagerer sig af Aarhus Lufthavn, og det var en tilbagegang i forhold til 2014 på hele 13,6 procent.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.076