23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Første svovlsynder politianmeldt

Miljøstyrelsen har anmeldt det første skib for overtrædelse af SECA-krav.

I forrige uge kunne Miljøstyrelsen anmelde det første skib for at sejle i danske farvande med for meget svovl i bunkerolien.

Det skriver ingeniøren.dk.

Miljøstyrelsen har til dato grebet seks skibe i at overtræde de skærpede svovlkrav, der trådte i kraft 1. januar i år i Nordsøen og Østersøen. Politianmeldelsen forventes at føre til den første ”prøvesag” ved danske domstole.

De såkaldte SECA-krav betyder, at svovlindholdet i skibenes brændstof højst må være på 0,1 procent.

Nylige målinger viser, at indholdet af sundhedsskadelige svovloxider er faldet markant siden årsskiftet.

Miljøstyrelsens politianmeldelse er baseret på prøver af det pågældende skibs bunkerolie. Styrelsen vil ikke oplyse hvilket skib, der er tale om – men da der er udtaget prøver, er der formentlig tale om et skib, der har anløbet dansk havn.

På længere sigt planlægger Miljøstyrelsen, at fange svovlsyndere med såkaldte sniffere – sensorer, der kan registrere svovlindholdet i skibenes skorstensrøg. Snifferne vil blive placeret på Storebæltsbroen og på fly eller droner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|