23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tæt trafik på Storebælt

Massiv ferietrafik tæt på.

Traditionen tro starter det store rykind på Storebælt, når skolerne på fredag lukker portene for sommeren. På de største rejsedage i juli og august forventer A/S Storebælt op til 46.000 biler over forbindelsen i døgnet.

Trods ekstra trafik regner Storebælt med, at ferietrafikanter kan køre over broen uden den store ventetid.

- Vi bemander vores baner efter, hvor meget trafik der er, og derfor er budskabet til vores kunder også, at de skal køre, når det passer dem – vi er klar til at hjælpe dem nemt og hurtigt gennem betalingsanlægget. Der kan være lidt ventetid i kontant- og kortbanerne på grund af den ekstra ferietrafik, så hvis man vil undgå unødig ventetid, kan det betale sig at få en BroBizz®, siger Jens Kjær Nielsen, chef for Storebælts betalingsanlæg.

Skulle der opstå ventetid i BroBizz-banerne, er det også muligt at bruge sin BroBizz i de øvrige baner. Dog skal farten ned, da man skal køre helt hen til bommen og holde stille, før den går op.

A/S Storebælt opfordrer bilisterne til at huske at opdatere betalingskortet. Er kortoplysningerne ikke opdateret, virker BroBizz nemlig ikke, og det kan skabe ventetid i betalingsanlægget.

Af hensyn til kortsikkerheden sker opdatering af kortinformationerne ikke automatisk ved udskiftning af betalingskortet. Opdatering skal ske hos BroBizz A/S på brobizz.com.

Det er desuden muligt at få besked om sommertrafikken på Twitter@Storebaelt og www.storebaelt.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig Storebælts SMS-tjeneste, der giver besked, hvis den ekstra trafik skaber længere rejsetid.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|