23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny direktør hos fynsk container-vognmand

Styrker kundekontakt via styrket salget.

ERA-transport A/S i Odense vil styrke relationen og fokus på sine kunder ved at styrke salget.

Som et led i den forsatte udvikling af ERA-transport har selskabet ansat salgsdirektør Frank Buchmann, der primært skal varetage salg og markedsføring af virksomheden. Han har arbejdet med salg og markedsføring indenfor logistik- og transportbranchen i de sidste 15 år - og bor i Børkop.

ERA-transport blev grundlagt for snart 65 år siden og beskæftiger sig primært med transport af containere i Danmark og Nordeuropa for danske og udenlandske kunder.

Frank Buchmann forklarer:

- Vi ønsker at udbygge vores kendskab og styrke vores position i markedet ved at skabe nye innovative løsninger sammen med vores kunder. Vi skal udbrede vores brand og samtidig fortælle om den høje service og pålidelighed vi leverer. Vi lever i en tid, hvor der er fokus på hver en krone, og konkurrencen er høj. Vi skal arbejde tættere sammen med vores kunder og sammen skabe værdi i alle led af værdikæden. Vi må jo sande at udenlandske vognmænd præger markedet. Vi vil sætte fokus på hele kundeoplevelsen for at adskille os fra konkurrenterne.

ERA-transport beskæftiger cirka 20 medarbejdere i Danmark, i henholdsvis København og Odense, samt cirka 35 chauffører på landevejene.

- Virksomheden er familieejet og har fokus på at servicere danske virksomheder samt speditionsbranchen, og er kendt for sine danske chauffører, som sikrer høj kvalitet og pålidelighed, udtaler Inge-Merete Koch, medejer af ERA-transport.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web01