23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nærskibstrafikken bør styrkes

Maritime europæiske organisationer i høflig reminder til EU.

Den europæiske rederiforening og en række andre maritime organisationer minder i fællesskab EU og medlemslandene om at huske løfter om effektiv nærskibsfart.

I maj sidste år udtrykte de europæiske ministre med ansvar for skibsfarten deres ønske om at forløse det fulde potentiale i europæisk short sea-skibsfart i den såkaldte Athen Declaration. Målet er at effektivisere den intra-europæiske skibsfart, som er udfordret af store og ofte unødvendige administrative byrder og utidssvarende infrastruktur.

Det er med til at fastholde godstrafik på de allerede overtrafikkerede landeveje i Europa og på togskinnerne, frem for via de på mange måder mere miljøvenlige og mere samfundsøkonomiske søveje.

Nu – et år efter – har en række maritime organisationer, herunder den europæiske rederiforening ECSA, skrevet et fælles brev, hvor de høfligt minder EU-medlemslandene og Kommissionen om at huske at føre ambitionerne ud i livet og skabe bedre vilkår for nærskibsfarten og dermed også binde hele Europa bedre og mere effektivt sammen, end det er tilfældet i dag.

Fra Danmarks Rederiforenings side støtter man op om behøvet for en mere effektiv nærskibsfart.

-Nu har man i mere end 20 år talt om behovet for modalskift, hvor gods flyttes fra landevejen til søvejen, men vi kan samtidig konstatere, at markedsandelen for søtransport har været svagt faldende i perioden. Hvis de politiske ambitioner om nærskibsfart som attraktivt alternativ til landevejstransport skal indfris, er der behov at få fjernet de barrierer, der i mange sammenhænge svækker søtransportens konkurrenceevne. Det ser vi frem til, at man fra EU og medlemslandene tager fat på, siger transportpolitisk chef i Rederiforeningen, Peter Olsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|