23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt kapitel i over 100-årig historie

Palle Staal Transport og P.L. Jessen & Søn vælger tættere samkørsel.

Efter mange års samarbejde vælger Palle Staal Transport ApS, Jerlev ved Vejle,  og den 102 år gamle vognmandsforretning P.L. Jessen & Søn ApS i Fredericia et tættere samarbejde.

P.L. Jessen & Søn, der har rødder tilbage til 1912, vælger således at stoppe og sælger nogle af sine aktiviteter til P.L. Jessen, Fredericia, der ejes af Henrik Jessen og Palle Staal Transport i Jerlev.


Virksomheden P.L. Jessen fortsætter med aktiviteterne, der består af kørsel med containere i alle størrelser samt små og store kraner til byggeri og industri. Hertil er der karteringsplads på Røde Banke 101 - 103 Fredericia med affaldshåndtering og omlæsning af jord og grus.

P.L. Jessens aktiviteter passer godt ind i Palle Staal Transports øvrige aktiviteter inden for transport til byggebranchen samt kran- og maskintransport. Begge forretninger supplerer dermed hinanden, så der opstår et fuld serviceprogram til kunderne i byggebranchen.

Palle Staal Transport har i dag landsdækkende transport inden for landbrugs- og entreprenør- samt industrimaskiner plus grusmaterialer og jordhåndtering til entreprenørforretninger.

- Vi forventer os meget af pladsen i Fredericia med placering i midten af Danmark, udtaler vognmand Palle Staal i forbindelse med det nye samarbejde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|