23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

510 heste og hænger til Trifa

Nyt vogntog kører for Rema 1000.

En ny DAF XF 510 FAR SSC og en 3-akslet Kel-Berg anhænger med en totalvægt på 24 tons er netop leveret til Trifa Transport i Horsens.

Vognmandsforretningen blev åbnet i 2007 af Flemming Andersen og Morten Trier. I 2014 blev Morten Trier eneejer af firmaet, der med det nye vogntog har en vognpark på 16 enheder. De 11 kører fast for Rema 1000, mens de sidste kører i fast rutefart til Norge.

Den nye DAF er udstyret med en 6-cylindret og 12,9 liter stor MX-13 dieselmotor, der yder 510 hk. Bilen er udstyret med fuld AS Tronic, 12-trins automatisk gearkasse med direkte kobling. Super Space Cab førerhuset har kofanger i galvaniseret stål, farvede el-ruder samt elektrisk opvarmede hoved- og vidvinkelspejle.

Brændstoftanken i aluminium rummer 545 liter og AdBlue-tanken 90 liter. Kabine i standardudførelse har indtræksfarven Earth, luftaffjedret førersæde model Luxury Air med høj ryg og justerbar skulderstøtte samt to varmeindstillinger.

Lift og liftaksel

Anhængeren kører via tre styk 9-tons BPW-aksler med skivebremser og original BPW-luftaffjedring. Den leveres blandt andet med sidemonteret liftaksel på anden aksel. Bremsesystemet er et 2-kreds trykluftsystem med ALB-ventil.

Den lukkede alu-kasse har surringsringe i siderne, og der er monteret seks røde toplamper og to blinklys på topklappen samt fire hvide lamper på fronten. En 2.500 kg. Zepro-lift med en to meter bred liftplade er monteret bagpå.

Det nye vogntog er leveret af Anders Larsen, Lastas i Hedensted.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062