23948sdkhjf

Spejlklare krav til særtransport

Afklaring på udsynskrav til vognmænd.

Det er ikke ligefrem "breaking news", at spejle kan bruges til at skabe udsyn.

Men nu er det - på initiativ fra DTLs Kran Blok Erfa gruppe - afklaret, hvilke krav der skal opfyldes, når vognmænd skal have tilstrækkeligt udsyn bagud ved brede særtransporter.

Vognmændene må således skabe det nødvendige udsyn ved at montere spejle og / eller kameraer – også med udtræk.

Denne spejlløsning fremgår ikke umiddelbart af den nye bekendtgørelse på området, og i forløbet omkring tilblivelsen af den nye bekendtgørelse var myndighederne ikke umiddelbart indstillet på, at spejle skulle være en del af løsningen.

Det skabte, ifølge DTL - Danske Vognmænd, berettiget tvivl hos vognmændene, allerede inden bekendtgørelsen kom på gaden.

Tre løsninger

Men brug af spejle er nu slået fast efter en dialog mellem formanden for Kran Blok Erfa gruppen, Frank Segall, og Trafikstyrelsen. Og det giver tre løsninger på et tilstrækkeligt udsyn bagud:

En bagvedkørende ledsagebil, en kameraløsning – og altså også en spejlløsning.

Frank Segall:

- Vi er godt tilfredse med den udmelding fra den regelfastsættende myndighed. Trafikstyrelsen har i sin dialog med Kran Blok Erfa oplyst, at den reviderede § 36, stk. 4, om udsyn i den nye særtransportbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar, er ”en bestræbelse på at præcisere den tidligere formulering, men under hensyn til, at bestemmelsen skal være proportional med det formål vi skal opnå; at sikre det fornødne udsyn bagud langs godsets sider.

Originale spejle ikke krav

Trafikstyrelsen har i samme forbindelse oplyst, at i den udstrækning det fornødne udsyn kan etableres med spejle, er dette – også efter bestemmelsens ordlyd – tilladt.

”Alternativt kan udsynet – som det ligeledes fremgår – etableres ved en kameraløsning eller en bagvedkørende ledsagebil”, oplyser styrelsen.

Trafikstyrelsen stiller derfor ikke krav om, at det er originale spejle, der anvendes.

"Ej heller er det fundet nødvendigt at forbyde, at de originale spejle må trækkes ud, eller at udsynet opnås ved at der tilføjes ekstra spejle, ligesom det ikke er specificeret hvordan – og hvor – eventuelle kameraer skal monteres", oplyser styrelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063