Før vi alle gik over til computerens standardkalender med dens mange funktioner, var der noget særligt ved at tage den nye kalender i brug. Når man pakkede den ud, gav cellofanen slip på en vifte af muligheder for at udrette alt muligt. Årets første hverv var at føre faste aftaler ind og tænke over, hvordan den tilbageværende tid - livets ultimativt begrænsede ressource - skulle anvendes til at gøre gavn.

Forventningens fysiske gys forsvandt med de automatiske kalendere. Tilbage er, at årsskiftet stadig symboliserer regnskab, resultat, facit og forventning.

En af årets sidste varslinger opsummerer måske meget godt stemningen ved skiftet fra 2014 til 2015.

Det er den tyske "Mindestlohngesetz", kaldet MiLog, som træder i kraft, når den 31. december havner som et vissent blad på bunden af den tømte papirkurv, og den 1. januar melder sig med et tykt bundt af ubrugte datoer i ryggen.

Den praktiske betydning af MiLog skal ikke undervurderes; med hensyn til detaljerne henviser jeg til Fragtmail nr. 58 af 29.dec. MiLog er imidlertid også̊ en tilbagevenden til tidligere tiders snævre og væksthæmmende arbejdsmarkedslovgivning i Tyskland. Det er, hvad det er, nemlig et indre tysk anliggende; men derudover er det en egenmægtig pådutning af denne lovgivning på̊ de øvrige 27 EU-medlemslandes erhvervsliv.

Når en tysk regering har bestemt sig til mindsteløn, har alle sig derefter at rette.

Her er eksterritorialret fuldt udfoldet i usympatisk arrogance over for de aftaler om det indre marked, som har været EU's væsentligste synligt positive resultat.

Vækstdynamikken ved udfoldelsen af økonomernes "komparative fordele" visner hen, men ikke lige meget for alle. De, der især vil trives ved et udbud af rigelig og villig arbejdskraft, hæmmes i forhold til dem, der nyder fordel af tidligere tiders ophobede rigdom i form af kapital og viden. Det bliver nord mod syd; vest mod øst.

Holder det i retten?

Det vil vise sig. Holder EU til det? Der er nok af dem, som vil hoppe og ned og råbe i kor: 'Sagde vi det ikke nok. De mener slet ikke alt det med bevægelsesfriheden af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.'

I hjemligt perspektiv er tendensen: Fromme ord om social dumping og utålelige arbejdsforhold for udenlandske arbejdere. Men det dækker over en længsel efter lukkede døre og vinduer. Beskyttelse mod konkurrence. Ikke kønt, og ikke godt for dem, der lever af det konkurrenceudsatte verdensmarked. Nemlig: Os alle sammen. Mere end halvdelen af Danmarks nationalprodukt er eksportafhængigt.

Løft blikket fra EUtil resten af verden, og se: EU er ikke ene om at sætte visne blomster på nytårsbordet. Stedet (og læserens tålmodighed) er ikke til en gennemgang; men julenummeret af "The Economist" bringer listen under overskriften "Past and future tense" - om læren af fortiden for fremtiden.

Pointen er, at den nuværende vakkelvorne verdensøkonomi ligner de træge slut-halvfemsere mere end den rutsjebanetur, der sluttede i 2008-2009. Enig i detaljerne eller ej - man må̊ belave sig på̊ hårdt arbejde for at holde gang i tingene.

Vi speditører bør vide det bedre end så mange andre.

En gammel tommelfingerregel siger, at en procent op eller ned i bruttonationalprodukt betyder to procent op eller ned i transportarbejdet - det, som speditørerne lever af at handle med. Deloittes årsrapport om den danske speditionsbranche viser, at der er udfordringer - og at udfordringerne bliver tacklet. Der er forskelle, interessante forskelle, men det store billede er, at dagens speditionsvirksomheder også̊ er morgendagens. Store, mellemstore og små virksomheder; allround forretning og nichespecialister; rent danske firmaer og stærke danske grene på udenlandske vækster. Hvis man gerne vil studere diversitet og mangfoldighed i dansk erhvervsliv bør man gå til speditørerne.

Man bør også gå til speditørerne hvis man fortsat ønsker en dansk logistikbranche, der kan begå̊ sig over hele verden. Danske Speditører foreslog her ved udgangen af året en logistikkommission til at kortlægge mulighederne for, at alle samfundets handels- og eksportorienterede interesser, private så vel som offentlige, finder sammen om at fremme logistikken som hjælpedisciplin til fremstillingsvirksomhederne og som selvstændig serviceeksport. Forslaget er blevet godt modtaget over hele spekteret fra lønmodtagere til arbejdsgivere og fra den ene side af folketingssalen til den anden. Det kommer ikke helt bag på os, for vi havde forberedt os godt; men det var en tilfredsstillelse, at ideen blev grebet fra mange sider. Tak for det.

” Nu skal det realiseres, og politiske ord gøres til handling”

Det sjældent en øvelse der kan gøres op en til en. Og her kommer speditørvirksomhederne igen på arbejde med at bringe inspiration fra deres verdensomspændende virke.

At foreningens største medlemsvirksomhed har succes i USA, kan nok ikke komme bag på nogen; men at det også̊ gælder adskillige mellemstore og små̊ medlemsvirksomheder viser fagets styrke og dets udøveres dygtighed. Læg dertil dem, der betjener hele resten af verden, og man ser, at her er der ekspertise, som kan komme alle aspekter af dansk foretagsomhed til gode.

Sekretariat

Foreningens sekretariat har været travlt beskæftiget med såvel daglige som pludseligt opståede problemstillinger året igennem. Juristerne har besvaret et stort antal medlemshenvendelser, og Retsværnet, branchens egen advokat, er indarbejdet som en værdsat sparringpartner i mange virksomheder til blandt andet kontraktgennemgang og retssager.

Uddannelse

På uddannelses- og skolefronten har Danske Speditører fået lanceret et nyt akademifag i transportret. Værdi: 10 ECTS point - alle i målgruppen ved, hvad dét betyder! Desuden lykkedes det at sætte kraftigt aftryk på erhvervsuddannelsesreformen med dispensation til at videreføre den klassiske speditørgrunduddannelse frem til 2020 og lovning på at have en finger med i spillet ved revisionen af EUX forløbet i 2019. Endvidere stod Speditørskolen for en brandingstrategi for branchen, der skal gøre den attraktiv overfor de unge mennesker i fremtiden.

Politik

Med hensyn til det politiske arbejde har jeg allerede nævnt forslaget om en logistikkommission. Foreningens interessevaretagende arbejde har også bragt resultater og succes i forhold til samarbejdet med SKAT i 2014. Nye gode IT-løsninger er lanceret i fællesskab med SKAT, for eksempel en 24/7-ordning.

Samarbejdet fortsætter og der er forventning om, at der i 2015 tilsvarende vil blive lanceret IT- løsninger på toldområdet, som vil lette toldadministrationen og derved sikre en mere effektiv gods- trafik for det danske erhvervsliv.

På årets sidste arbejdsdag har jeg ét stort ønske: At vi ses på næste års første arbejdsdag med den samme samarbejdsånd og energi, som har præget Danske Speditører i de seneste tolv måneder. Vel mødt med Bulldog-handskerne på.

Godt nytår!

Martin Aabak

Administrerende direktør Danske Speditører