23948sdkhjf

EU-dom kan redde RUT-registret

En ny EU-dom betyder, at Danmark formentlig kan fortsætte med RUT-registeret, som Polen ellers har klaget over til EU.

EU-Dom-stolen har netop sagt god for, at Belgien registrerer arbejdskraft fra resten af Europa. Det kan redde Danmarks omstridte udlændingeregister, som Polen har kritiseret i stærke vendinger, skriver Berlingske.

Danmark har længe været i EU-Kommissionens søgelys for at bryde EU-reglerne om fri bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fordi virksomheder og lønmodtagere fra andre EU-lande skal registrere sig i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), når de vil arbejde i Danmark.

I en ny afgørelse fastslår EU-Domstolen, at medlemslandene har lov til at registrere lønmodtagere og virksomheder fra andre EU-lande for at sikre, at regler om arbejdsmiljø bliver overholdt og for at undgå skattesnyd. Dommen er afsagt i en sag, hvor en belgisk virksomhed havde fået en bøde, fordi den brugte polske ansatte fra sit polske datterselskab til at arbejde på sin fabrik.

Poen har klaget over Danmark, fordi det ikke kun er myndighederne, men også fagbevægelsen, der har adgang til oplysningerne i RUT-registeret og dermed kan opsøge de udenlandske virksomheder. Polen – hvor størstedelen af virksomhederne kommer fra – har derfor forsøgt at få EU-Kommissionen til at erklære registeret ulovligt. Så sent som i efteråret skrev den polske vicestatsminister Janusz Piechocinski til EU-Kommissionen, at det danske register var problematisk, skriver Berlingske.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062