23948sdkhjf

Nye erhvervsfolk i Aarhus Havns bestyrelse

Den stærkeste opstilling. Sådan betegner havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen Aarhus Havns bestyrelse, der bl.a. tæller to nye, fremtrædende erhvervsfolk.

De to nye medlemmer af bestyrelsen er Nicolai Gradman, der er koncerndirektør (supply chain & logistic) i Dansk Supermarked A/S, og Lars Fournais, der for nylig valgte at stoppe som adm. direktør i Saint-Gobain Distribution Denmark A/S for at hellige sig professionelt bestyrelsesarbejde. Han besidder en række bestyrelsesposter udover den i Aarhus Havn – bl.a. i Aarhus Elite A/S, hvor han er formand samt i Stibo Holding A/S, Danske Invest og OK a.m.b.a.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen glæder sig til samarbejdet med de nye bestyrelsesmedlemmer.

- Den nuværende sammensætning af Aarhus Havns bestyrelse er nok det stærkeste hold, virksomheden har haft indtil dato. Bestyrelsens sammensætning afspejler, at Aarhus Havn er en vigtig arbejdsplads i byen og en væsentlig forudsætning for, at erhvervslivet i regionen har adgang til konkurrencedygtig søtransport ud i verden, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Den samlede bestyrelse for Aarhus Havn består af: Borgmester Jacob Bundsgaard (formand), direktør Agneta Björkman (næstformand), byrådsmedlem Rabih Azad-Ahmad, byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen, logistikdirektør Nicolai Gradman, adm. direktør Lars Fournais og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Curt Verner Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065