23948sdkhjf

Knap 50 millioner til erhvervshavne

49,5 millioner i støtte til investeringer i 10 danske erhvervshavne.

Kun 10 ud af 28 danske erhvervshavne fik gevinst, da transportministeren udvalgte de havne, der får andel i den 49,5 millioner kroner store havnepulje.

De resterende 18 erhvervshavne må nu forsøge at finde alternative finansieringsmuligheder, hvis de vil gennemføre de projekter, de har søgt tilskud til.

Der var i alt søgt tilskud for 176,3 millioner kroner.

Der har været stor interesse for puljen. Trafikstyrelsen har modtaget 28 ansøgninger om støtte for i alt 176,3 mio. kr.

De 10 havne, der har opnået støtte fra havnepuljen her enten fået helt eller delvist tilsagn om støtte.

Det oplyser Trafikstyrelsen.

De 10 projekter, som får støtte fra puljen, omfatter bl.a. etablering af landstrømanlæg, nye kajanlæg, uddybning af havnebassiner, adgangsinfrastruktur og havneinfrastruktur som understøtter servicering af havvindmølleparker.

Nedenstående oversigt viser de projekter, der har fået tilsagn om støtte.

Ansøger Titel Ansøgt tilskud (mio. kr.) Bevilget tilskud (mio. kr.)
Associated Danish Ports A/S Landstrøm til international ro/ro-trafik på Fredericia Havn 8,0 8,0
Kalundborg Havn Landstrøm i Kalundborg Havns Østhavn 6,7 6,6
Skagen Havn Udvidelse af Auktionsbassin i Skagen Havn 11,3 9,5
Thyborøn Havn Landstrømsanlæg på Thyborøn Havn 2,6 2,6
Vejle Erhvervshavn Udbygning af havnen som multimodalt knudepunkt 5,0 5,0
Hvide Sande Havn Ny Nordvestkaj i Hvide Sande 9,0 8,6
Thorsminde Havn Opgradering af Thorsminde havn til basishavn for vindoperatører 3,4 3,1
Thorsminde Havn Nyt Kajanlæg til Thorsminde havn 4,2 4,0
Thyborøn Havn Ny indkørsel til Sydhavnsområdet 3,5 1,5
Aabenraa Havn Forbedring af fendre på Kaj 8 i Aabenraa Havn 0,6 0,6
Total    54,5  49,5

 De ansøgte og bevilgede tilskud, som indgår i tabellen, er afrundede tal. Derfor afviger summen af ansøgte tilskud fra total.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111