23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Billund: Faldende fragtmængder i november

Samlet nedgang i cargo, men kurerflyene havde travlt.

I november håndterede Billund Lufthavn 6.375 tons luftfragt, hvilket var et fald på 9,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Importen faldt 12,9 procent, mens eksporten dalede 9 procent.

I perioden januar-november 2022 lyder fragtmængderne på 71.104 tons, en stigning på 0,5 procent.

Ifølge Billund Lufthavn er de faldende fragtmængder påvirket af en afmatning i markedet på grund af høje priser på varer og energi, mens købelysten hos borgerne i ind- og udland stadig er intakt. Kurerflyene havde fremgang i november - især omkring Black Friday.

- Den samlede nedgang skyldes, at vi sammenligner os med 2021, hvor vi havde mange fragtfly med værnemidler til corona kombineret med en generel stille periode i markedet. Det er dog yderst positivt, at kurerflyene har vækst. Her har Bluebird Nordic blandt andet fløjet store mængder af Black Friday-indkøbte varer fra internettet til Island. Men også de øvrige kurerer har fløjet med meget e-commerce i november, hvilket kan være med til at vise, at der stadig er købekraft derude, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

/anga.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078