23948sdkhjf

Øgede fragtmængder kompenserede for tab af russisk forretning

Finnlines øger indtægterne med en tredjedel i første halvår.

På trods af udfordringer og tabte indtægter i forbindelse med stoppet for anløb af russiske havne formåede det finske rederi Finnlines at øge indtægterne med 32 procent i første halvår 2022 til i alt 356,9 mio. euro.

Shipping & Sea Transport Services genererede næsten samtlige indtægter, Port Operations noterede indtægter for 24,8 mio. euro.

Cargo volumen lå over niveauet for 2021. I perioden transporterede Finnlines 393.000 fragtenheder, 73.000 biler og håndterede samlet 742.000 tons fragt.

Tom Pippingsköld, præsident og administrerende direktør i Finnlines, udtaler i forbindelse med halvårsregnskabet:

- På grund af EU-sanktioner holdt Finnlines op med at anløbe russiske havne i begyndelsen af marts, hvilket naturligvis har resulteret i tab af indtægter. De øgede fragtmængder på andre strækninger har dog kompenseret for dette tab, og passagerforretningen er også kommet sig og nået før-pandemiske tal, siger direktøren og slutter:

- På trods af usikre økonomiske og geopolitiske tider har Finnlines fastholdt sin position som en pålidelig og vigtig transportør af varer. Vi trives med løbende at forbedre både vores operationelle og økonomiske effektivitet, og det sikrer, at vi kan fortsætte med at vokse og investere i vores flåde og også i trivsel og uddannelse af vores medarbejdere.

/anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125