23948sdkhjf

Nordjysk havn skyder forundersøgelser i gang

Vand- og bundforhold undersøges i Hirtshals.

Forundersøgelserne til Hirtshals Havns kommende havneudvidelsen er gået i gang. I første omgang drejer det som om forskellige undersøgelser af vand- og bundforholdene uden for de nuværende moleværker. Undersøgelserne skal danne grundlag for projektering af projektet.

I slutningen af året 2021 blev der foretaget en pejling af havbunden, hvor havneudvidelsen er tiltænkt. Pejlingen skal danne grundlag for fastsættelse af uddybnings- og opfyldningsmængder samt det videre myndighedsarbejde. Pejling bliver desuden foretaget for at finde den rigtig sandbalance.

En del af undersøgelserne indbefatter også en højdenivellering for at få fastlagt højden på eksisterende værker og molehoveder, hvilket blev foretaget i november via opmåling med drone. Opmålingen skal medvirke til af danne grundlag for den planlagte havneudvidelse og vil blive brugt i forbindelse med det videre myndighedsarbejde og til fastsættelse af tilslutningskoter og udregning af blandt andet eksisterende stenmængder, der kan indgå i nye moler.

I øjeblikket ligger der en jack-up lige uden for Hirtshals Havn, som er ved at foretage geotekniske undersøgelser. Dette indbefatter boringer, som skal fastlægge bundforholdene og foretage miljøprøver. Afhængig af vind og vejr vil disse undersøgelser tage 3-4 uger.

- Når resultatet af alle disse undersøgelser foreligger og er bearbejdet, så kan selve projekteringen af den mulige havneudvidelse gå i gang. Samtidig er Hjørring Kommune i gang med at forberede en foroffentlighedsproces, som vi ser frem til at være en del af, siger Per Holm Nørgaard, administrerende direktør for Hirtshals Havn. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11