23948sdkhjf

Spodsbjerg-Tårs: Flere biler end nogensinde

Langelandslinjen tæt på at slå historisk rekord.

Langelandslinjens færgerute mellem Spodsbjerg og Tårs var i 2021 tæt på at slå en ellers historisk rekord. Sidste år var der flere biler end nogensinde på ruten, som også var tæt på at slå rekorden for flest passagerer, siden Storebæltsbroen åbnede i 1998.

I 2021 blev der solgt billetter til hele 541.239 rejsende på ruten. I samme periode fragtede de to færger rekordmange personbiler frem og tilbage - 216.223 i alt. De mange biler og passagerer blev fordelt på i alt 12.500 afgange.

I 2020 var tallet for antal rejsende 477.590, og antallet af biler var 186.854. Afgange i 2020 var 12.056.

Passagertallet er tæt på rekorden, når der tælles efter Storebæltsbroens åbning i juni 1998, som markerede nye tider for færgeruten. Den rekord blev sat i 2003 og lød på 542.000 passagerer.

- Langelandslinjen er en rute i god udvikling, og det er meget tilfredsstillende, at vi kan slå rekorden for flest biler nogensinde på ruten, som også scorer meget højt, når vi måler på kundernes tilfredshed, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Molslinjens planer for Langelandslinjens fremtid indebærer en mulig ombygning af begge færger, så de kan sejle på 100 procent grøn strøm. Den plan afhænger blandt andet af dialog med rutens ejere i Sund & Bælt. /anga.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Rekordregnskab: Schenker redder Deutsche Bahn
Enorme isflager udfordrer forsyningskæderne i Sydgrønland
Spotrater dykker igen
Mærsk køber logistikvirksomhed i Sydafrika
"Priserne stiger i alle led af forsyningskæden"
Langsigtede containerrater under pres

Send til en kollega

0.675