23948sdkhjf

Ansvaret for jernbaneulykker skal placeres

Dødsulykke: Transportministeren vil sikre, at baneoperatører kan straffes.

Der er ingen, der bliver straffet efter den tragiske dødsulykke på Storebæltsbroen i januar 2019, der kostede otte togpassagerer livet og sårede 18 andre.

Derfor vil transportminister Benny Engelbrecht (S) nu ændre lovgivningen, så godsbaneoperatører i fremtiden kan gøres juridisk ansvarlige for ulykker.

Det skriver DR.

Det er pres fra pårørende til ofrene efter toglykken, der får ministeren til at foreslå en lovændring.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har opgivet at retsforfølge såvel enkeltpersoner som godsbaneoperatøren DB Cargo, der stod for transporten af de såkaldte lommevogne, hvor én af lastvognstrailerne på godstoget rev sig delvist løs og ramte det modkørende passagertog.

Årsagen er ifølge advokaturchef Martin von Bülow ved Fyns politi, at der ikke er nogen bestemmelser i jernbaneloven, der pålægger baneoperatører ansvar for skader ved tab af gods, som det eksempelvis er tilfældet i færdselsloven.

Tydeliggøre ansvar

Det er baggrunden for, at transportminsiter Benny Engelbrecht nu vil gøre det muligt, at straffe jernbaneoperatører for skader forårsaget ved tab af gods.

- Vi er nødt til at tydeliggøre for fremtiden, at ansvaret for at gods er korrekt monteret, det ligger hos den, der opererer med godset. Jeg kan med sikkerhed sige, at loven kommer til at blive tydeliggjort, loven kommer til at blive ændret, siger transportministeren ifølge dr.dk.   /Smir

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14