Schmitz Cargobull udvider ledelsen
Bestyrelsen hos Schmitz Cargobull AG har udnævnt Günter Schweitzer som nyt medlem af selskabets Management Board med virkning fra 1. september 2021.
Han skal stå i spidsen for Schmitz Cargobulls a ktiviteter inden for indkøb og logistik, Supply Chain og ledelse af Production Site Network.
- Vi er glade for, at Günter Schweitzer med sin indgående viden og erfaring inden for produktion, logistik og indkøb har accepteret at blive det sjette medlem af Schmitz Cargobull-bestyrelsen, siger Dirk Hoffmann, chef for Schmitz Cargobull AG Supervisory Board.
Günter Schweitzer har studeret metallurgi og materialeteknologi og har en ph.d. i produktionssystemer. Ud over sin uddannelse ved RWTH Aachen var han også ansat ved Fraunhofer-Institut for Produktionsteknologi. Derfra tog hans karriere ham til GKN Sinter Metals GmbH i Tyskland og Storbritannien og derefter videre til Hilti, hvor han påtog sig forskellige roller, herunder Executive Vice President for Supply Chain Management og Executive Vice President for Global Manufacturing hos Hilti AG i Schaan (Liechtenstein). Før han kom til Schmitz Cargobull, var Schweitzer ansat som divisionschef og COO hos Körber AG og dets datterselskab Hauni Maschinenbau GmbH i Hamborg mellem 2013 og 2021. /anga.