23948sdkhjf

DTL-hilser PostNord-afgørelse velkommen

DTL hilser EU-afgørelse om ulovlig statsstøtte til PostNord velkommen.

PostNord skal betale 490 millioner kroner i ulovlig statsstøtte tilbage. Det har EU-Kommissionen afgjort.

Afgørelsen fra EU anerkender en stor andel af den årelange kritik af de statslige svenske og danske ejeres milliardstøtte, som har lydt fra PostNords kommercielle konkurrenter.

Blandt de skarpeste kritikere af statsstøtten til PostNord er DTL – Danske Vognmænd.

- Statens beskyttelse af PostNord må ophøre, siger DTL's direktør Erik Østergaard i en kommentar til EU-Kommissionens afgørelse, der blev offentliggjort fredag.

- Afgørelsen viser, at vi har haft ret hele tiden, når vi igen og igen har fremført, at statens støtten til PostNord betyder, at de private transportører udsættes for unfair konkurrence, udtaler DTL's adm. direktør Erik Østergaard, der hilser afgørelsen velkommen.

PostNord Logistics

Det er især PostNord Logistics, der har igen og igen har underbudt de private aktører på stykgodsområdet og løbet med opgaver, der oven i købet i nogen udstrækning er blevet udført af østeuropæiske vognmænd, skriver DTL.

Erik Østergaard mener, at EU-Kommissionens afgørelse bør få konsekvenser allerede i forbindelse med de igangværende postforhandlinger.

- Statens beskyttelse af PostNord skal ophøre nu. PostNord Logistics bør afvikles og håndteringen af de befordringspligtige breve og pakker skal i udbud, siger Erik Østergaard.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141