23948sdkhjf

Strenge straffe til pirater

Domstol i Nigeria idømmer pirater, der angreb kinesisk fiskefartøj strenge straffe.

Myndighederne i Nigeria har skruet op for indsatsen mod det voldsomt tiltagende pirateri-problem i Guineabugten. Det fik 10 nigerianske pirater at føle, da en domstol i Nigeria idømte dem hver 12 års fængsel for overfaldet på et kinesisk fiskefartøj sidste år.

De nu dømte pirater tog besætningen på det kinesiske fiskefartøj som gidsler og bortførte dem. Men nigerianske soldater pågreb piraterne og befriede gidslerne inden de nåede land.

Det skriver maritimedanmark.dk

Dommeren betegnede de nu dømte pirater som en skændsel for Nigeria.

Pirateriproblemerne i Guineabugten er vokset voldsomt i de senere år. Hen over årsskiftet gik det ud over tre dansk opererede handelsskibe. Det fik regeringen til at iværksætte en plan for bekæmpelse af problemet, der ud over diplomatiske tiltag – herunder for at få samlet en international flådestyrke – omfatter udsendelsen af en dansk fregat til området fra november i år og flere måneder frem.

Det nigerianske myndigheders øgede fokus på problemet har angiveligt allerede lagt en mærkbar dæmper på pirateriet i Guineabugten. /Smir

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172