23948sdkhjf

- Aftale tilgodeser godstransporten

DTL-tilfredshed med ’Infrastrukturplan 2035’.

Brancheorganisationen DTL Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard, roser trafikaftalen frem mod 2035, som regeringen og samtlige partier i Folketinget offentliggjorde ved et pressemøde mandag formiddag:

- Den tilgodeser mange facetter i trafikken og sikrer, at transporterhvervet kan fortsætte med at betjene danskerne på samme høje niveau, udtaler han.

Erik Østergaard peger på, at der for eksempel er afsat 50 mio. kr. til udvidelse af rastepladser. Ud fra Vejdirektoratets notat fra september 2018, der brutto indeholdt forslag til samlet 480 ekstra p-pladser til lastbiler, kan der med infrastrukturaftalen blive tale om på den gode side af 100 ekstra p-pladser til lastbiler på følgende steder: Hylkedal V, Tuelsø S, Øster Løgum V, Tappernøje Ø, Skærup V, Rønninge N, fortæller han.

Og så afskaffes brugerbetalingen på Kronprinsesse Marys bro i Frederikssund. En sag, der længe har drillet de lokale vognmænd.

Desuden tildeles transporterhvervet 275 mio. kr. til udrulning af en drivmiddelinfrastruktur for den tunge transport i senest 2022. Alt sammen noget, der sikrer, at transporterhvervet får luft omkring sig og bedre arbejdsbetingelser og forsyningssikkerhed, siger Østergaard.

- Aftalen er på mange måder historisk. Det er formentlig den største aftale om trafik og infrastruktur nogensinde, ligesom det er historisk, at alle Folketingets partier er med i aftalen, siger Erik Østergaard. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125