23948sdkhjf

Halv mia. til grøn transport-omstilling

Flertal i Folketinget finder penge til blandt andet grønne lastbiler.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er enige om, at knap en halv milliard kroner i Grøn Transportpulje I skal bruges til den grønne omstilling af transportsektoren.

Partierne bag Grøn transportpulje I er enige om at udmønte 475 mio. kr. til blandt andet at understøtte investeringer i grønne indenrigsfærger, udbredelse af ladestandere til elbiler, udrulning af grøn tank- og ladeinfrastruktur til erhvervstransporten samt omstilling af den tunge vejgodstransport via tilskud til grønne lastbiler.

I 2021 skal 275 mio. kr. bruges på: 50 mio. kr. til medfinansiering af ladestandere ved boligforeninger, 65 mio. kr. til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer, 72 mio. kr. til medfinansiering af grøn drivmiddelinfrastruktur til erhvervstransport, 3 mio. kr. til en analyse af mulighederne for køreledninger på strækningen Øresund-Femern, 85 mio. kr. som tilskud til grøn omstilling af kommunale og kommercielle indenrigsfærger.

I 2022 skal de resterende 200 mio. kr. bruges på: 150 mio. kr. til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale, regionale og private arealer samt 50 mio. kr. til dækning af en del af meromkostningen ved indkøb af grønne lastbiler. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127