23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Landstrøm til Oslo-bådene

Nu får DFDS-færgerne i København landstrøm.

Entreprenørarbejdet med at anlægge landstrømsanlæg ved DFDS-terminalen i København er i fuld gang. Satsningen er et samarbejde mellem CMP og DFDS med svenske Actemium som entreprenør og COWI som teknisk rådgiver. Anlægget forventes at være operationelt i sensommeren 2021 og vil gøre det muligt for DFDS’ færger Crown Seaways og Pearl Seaways at reducere skibenes CO2 udledning markant mens de er i havn.

CMP’s og DFDS’s fælles landstrømsinitiativ går hånd i hånd med begge selskabers ambitioner om at bidrage til at gøre havneaktiviteterne i København mere grønne. Når landstrømsanlægget er etableret bliver det muligt for færgerne at slukke skibets generatorer og reducere udslippene af luftforurenende stoffer samt partikler.

- Vi har siden 2019 brugt landstrøm på vores skibe i Oslo havn og ser frem til også at kunne nedbringe mængden af luftforurenende stoffer og partikler når skibene ligger ved DFDS’ terminal i Københavns havn. Vi ved fra Oslo, at det har en særdeles positiv påvirkning for miljøet i og omkring havnen og i særdeleshed for de beboere, der bor tæt på vores terminaler, siger Torben Carlsen, CEO hos DFDS.

Vigtig milepæl

- Lang tids planlægning, projektering og udbud bærer frugt, når landstrømsanlægget tages i drift i slutningen af sommeren. Landstrømsinitiativet er af stor betydning for os og en vigtig milepæl i vores arbejde med at bidrage til FN’s globale holdbarhedsmål. At virkeliggøre dette i tæt samarbejde med DFDS føles rigtigt godt og vi glæder os til at færgerne allerede i sommer kan tilsluttes landstrøm, når de ligger ved kaj i København, siger Barbara Scheel Agersnap, CEO i Copenhagen Malmö Port.   /Smir

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141