23948sdkhjf

Lindø bliver til Odense Havn

Lindø port of Odense tager navneforandring til Odense Havn.

Lindø Port of Odense ændrer nu navn til Odense Havn. Samtidig med navneskiftet træder havnen ind i fremtiden og vender sig ud imod verden med budskabet om, at Odense Havn både har verdens mest unikke faciliteter og investeringsvilligheden til at kunne indfri kundernes ønsker og behov.

Det skriver havnen i en pressemeddelelse.

Odense Havn er Danmarks største havn - målt på kvadratmeter.

Navneskiftet er et led i den udvikling, som havnen har været igennem, siden Odense Havn købte Lindø Industripark i 2014. Nu er de to hæderkronede virksomheder transformeret, og dermed er Odense Havn klar til at træde ind i fremtiden og indfri det potentiale, som specielt den grønne omstilling byder på.

- Lindø-navnet er en stor og væsentlig del af vores historie, vores værdier og vores DNA. Det ændrer sig ikke, men Odense Havn er meget mere end det. Vi har brugt nogle år på at fusionere havnen og industriparken og bygge fundamentet til et moderne erhvervseventyr. Nu er vi klar til at træde endnu mere i karakter og justere vores profil til at være dét, vi i virkeligheden er - nemlig en moderne samarbejdspartner for virksomheder, der ønsker at flytte produkter og markeder, transportere varer og gods og ikke mindst skabe nye produktionsfaciliteter. Derfor ændrer vi navn til Odense Havn, siger Carsten Aa, administrerende direktør, Odense Havn, og tilføjer:

- Havnen har siden 1803 været garant for, at Odense kunne udvikle sig og blive en vigtig industriby, og vi er stadig motoren i byens udvikling, men vi har samtidig udviklet os til mulighedernes havn. Derfor er vores nye profil også en invitation til virksomheder verden over om, at vi er klar til at tage imod dem og investere i en fælles fremtid.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.047