23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Krydstogtsanløb i København

Passagererne kommer dog ikke i land.

Covid-19-restriktionerne er på vej mod udfasning. Men der er fortsat betydelige restriktioner på krydstogtsskibes anløb i Danmark.

Derfor er der heller ikke nogen af passagererne på krydstogtsskibet M/S Hanseatic Inspiration, der søndag anløb Københavns Havn, der satte fod på kajen.

Der var tale om et såkaldt blåt krydstogtsanløb, hvor passagererne ikke går i land, men blot ser havnen og byen fra søsiden.

Det skriver Copenhagen-Malmö Port (CMP) i en pressemeddelelse.

M/S Hanseatic Inspiration er et mindre krydstogtskib på 138 meters længde, hvor der har plads til op til 230 passagerer.

Skibet kom fra Kiel og sejlede videre mod Marstrand i Sverige sent søndag eftermiddag.

Tæt på passagerer over kaj

CMP har – som Danmarks ubetinget største – krydstogtshavn været hårdt ramt af den totale nedlukning af krydstogtturismen i kølvandet på corona-pandemien.

Det blå anløb søndag giver håb om bedre tider for krydstogtsturismen – selv om det formentlig vil tage en rum tid, før sektoren nærmer sig en normalisering.

Men allerede 15. juni ventes det første regulære krydstogtsanløb – hvor passagererne går i land – at  finde sted i havnene Gøteborg, Visby og Stokholm.

Det er et tæt samarbejde mellem havne – herunder også CMP – og de relevante myndighder, der er årsag til det nu er lykkedes at bevæge krydstogtstrafikken i Skandinavien et skridt i den rigtige retning.    /Smir

BREAKING
{{ article.headline }}
0.235|